Brug af Sorø Lystfiskerforenings både.
  • karpecup2024.png
  • Klubmesterskabogpokal.png
  • logo_banner_SLF_2024.jpg
  • Makreltur_d_108_2024_kl_0700_-_1300_1.png
  • PedersborgCup2024.png
×

Advarsel

JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med id: 64

Brug af Sorø Lystfiskerforenings både.

  SLF råder over et antal robåde beliggende i alle 3 Sorø-søer. Bådene er med nogle undtagelser forbeholdt medlemmer af Sorø Lystfiskerforening. Brugsret til bådene får man ved at købe sig en bådnøgle. Denne nøgle købes separat  og herefter kan bådene frit benyttes efter fra d. 1. marts i året (og 12 mdr. frem, dvs. indtil d. 1 marts året efter), såfremt is ikke hindrer det, og til december, hvor bådene afhængig af issituationen tages på land.Bådnøglen koster efter den 1. oktober indeværende år kr. 100,00. 

 

FB IMG 1459200292169  

 

For juniorer gælder: Man skal være mindst 14 år for at købe bådnøgle og benytte bådene, og ved køb af bådnøgle skal man medbringe sine forældres skriftlige tilladelse. 

 Nøglen kan købes i Skjold Burne i Hoilbergarkaden, Nøglen kan også købes via hjemmesiden og enten sendes med post elller hentes personligt hos kasseren efter aftale. Nøgleindehaver skal under brug være til stede, det vil sige, at nøgler må ikke udlånes. Bådnøglen passer til hængelåsene på metalskabene ved søerne, hvori nøgler til bådene samt spiralkalender til reservation forefindes. 

Placering af både og skabe

Sorø Sø: Ved klubhuset, Frederiksvej 37, - her skal biler parkeres på pladsen ved Sorø Fritidscenter og ikke på søstien foran klubhuset. Der ligger også to både i Feldskoven på Frederiksberg, her kan du parkere i skovkanten lige efter Feldskovvej 24, så er der 50 meter til bådebroen. 

Pedersborg Sø: 3 både ved kirken. 

Tuel Sø: Ved rensningsanlægget, på Stamvejen ved Søholm. Man skal følge grusvejen langs rideskolen og venstre om søen ca. 200 m. Der står et "motorkøretøjer forbudt"-skilt, men som fisker må man gerne køre hen til bådpladsen, dog skal der selvfølgelig ikke køres ræs på søstien. 

Regler ved reservering af båd
I kalenderen skriver du tydeligt navn, gerne medlemsnummer, bådnummer og tid for afgang/hjemkomst. Alle andre medlemmers og bestyrelsens indskrivninger skal respekteres. En reserveret båd frit benyttes, hvis reservationens starttidspunkt er overskredet med ½ time. En båd kan maksimalt reserveres 24 timer ad gangen, dog ligger der 4 både ved klubhuset, 1 i Feldskoven på Frederiksberg og 2 i Tuel Sø og 3 i Pedersborg sø, som kan reserveres op til 72 timer. Disse både bruges ved karpefiskeri. 

baad1

 

 Vigtigt

Læs altid opslag med vejledninger og regler i nøgleskabene ved søerne. Ved konkurrencer og arrangementer disponerer SLF over bådene, så husk at tjekke på hjemmesiden, om der er et arrangement på den dato du vil fiske. Evt. ledige både vil kunne benyttes, herom informeres i kalenderen. 

Stangholdere i bådene
Der er monteret stangholdere i foreningens både. Der er tale om Berkley’s "Rod Holder", som kan købes i velassorterede grejforretninger. Den fås i to typer: "Berkley Quick Set" og "Berkley Trolling", og de passer begge i beslagene. Beslagene er fastmonteret, så man skal kun medbringe selve stangholderne, når der skal fiskes. 

Øvrig regler
- Brug af elmotor er tilladt. 
- Ryd venligst båden for alt affald efter endt brug. 

- Det er et lovkrav, at bådføreren har ansvar for, at der er godkendte redningsveste til alle i båden, og at personer over 18 år har gyldigt fisketegn. 

- Af hensyn til fortøjningerne skal årer og anker ligge i båden. 
- Al sejlads sker på eget ansvar. 

Misligholdelse af disse regler kan medføre inddragelse af bådnøgle. 

Bådene bedes efterladt i minimum samme, og gerne bedre stand, end du ønsker at modtage dem i. 

Skader og mangler bedes straks meldt til den ansvarlige for materiel og både

Husk alle kan være uheldige, og hvis du mister ankeret eller der knækker en åre, så er båden ikke klar til den næste, der kommer og skal fiske.

 

Regler for brug af Sorø LF´s både med online booking

Kontaktperson: Ole Meier 23820821 

Før du tager ud:

-Sørg for at huske tidspunkt for afgang og tilbagekomst.

-De anførte tider skal overholdes.

-Hvis en booket båd ikke er taget i brug senest 30 minutter efter bookingens start, kan den betragtes som ledig.

-Det er bruger/bådførers ansvar, at de lovpligtige sikkerhedsregler overholdes.

Når du er kommet ind:

-Gør båden ren efter dig og ryd op.

-Er der fejl og mangler på f.eks. låse, årer og anker, kontakt materielformanden.

-Husk at hænge nøglen på sin plads.

-Indehavere af bådnøgle kan lave maks. 2 fremtidige bookinger ad gangen.

Du bør altid holde dig opdateret om reglerne på vores hjemmeside: www.s-lf.dk

Pas på vores fisk og vores natur - så der er noget til fremtiden!

 

Regler for brug af Sorø LF´s både med manuel booking

Kontaktperson: Ole Meier 23820821 

Før du tager ud:

-Kontroller i kalenderbogen at båden ikke er booket af andre.

-Skriv dit navn på siden for den valgte dato.

-Skriv bådnummer, tidspunkt for afgang og tilbagekomst.

-De anførte tider skal overholdes.

-Hvis en booket båd ikke er taget i brug senest 30 minutter efter bookingens start, kan den betragtes som ledig.

-Det er bruger/bådførers ansvar, at de lovpligtige sikkerhedsregler overholdes.

Når du er kommet ind:

-Gør båden ren efter dig og ryd op.

-Er der fejl og mangler på f.eks. låse, årer og anker, kontakt materielformanden.

-Indehaver af bådnøgle kan lave maks. 2 fremtidige bookinger ad gangen.

Du bør altid holde dig opdateret om reglerne på vores hjemmeside: www.s-lf.dk

Pas på vores fisk og vores natur - så der er noget til fremtiden!